Logo

Optaget i Guinnes´s rekordbog i 1985:

 Verdensmester i lister! 

Vi er en dynamisk virksomhed med hjemsted på Rosenkæret 18 i Søborg i udkanten af København - tæt på Hillerødmotorvejen og Motorring 3. Her har vi samlet vores produktion af speciallister, lager og kundeekspedition under et tag. Vi har også produktion af trælister på andre lokaliteter og nogle listeprofiler er udliciteret - i gode og tætte samarbejdsrelationer - til underleverandører. 

Københavns Listefabrik er specialist i trælister til byggeri og renovering. Vi fremstiller og sælger kun lister af høj kvalitet til tømmerhandlere, entreprenører, håndværkere og private. Vi løser også en lang række specialopgaver for vores kunder. 

På Københavns Listefabrik finder du "Verdens største udvalg af trælister". Vi tilbyder et bredt udvalg i et utal af udformninger og træsorter. Og vi har nu mere end 1200 forskellige varenumre i sortimentet, som dermed nærmer sig det dobbelte af verdensrekorden fra 1985! Over 95% af sortimentet er lagervarer og kan afhentes i vores hovedafdeling i Søborg. 

Vores speciale er klassiske og nye profiler i væglister, fodpaneler og indfatninger, heraf et stort udvalg i hårdttræs- og hvidmalede lister.

På Københavns Listefabrik tilpasser vi løbende sortimentet til udviklingen i efterspørgslen. Det betyder at nye listeprofiler løbende kommer til, mens andre (dog relativt få) må udgå som følge af dalende interesse. 

 

Lidt historie 

Københavns Listefabrik kom til verden inden for rammerne af Nørrebro Tømmerhandel, som ejedes af Ingolf Sørensen og lå i gården til Ryesgade 3.

Det startede egentligt som en fuldstændigt urealistisk idé: At registrere og, i al ubeskedenhed, forhandle ALT, hvad der fandtes af lister i kongeriget - i en af kongerigets mindste tømmerhandeler. Alligevel skete det ofte, at kunder kom med prøver på lister, som ikke bare kunne bestilles hjem, og således startede tømmerhandelens egen listeproduktion.

I 1985 var det kommet så vidt, at Nørrebro Tømmerhandel blev optaget i Guinness' Rekordbog som indehaver af verdens største sortiment af trælister (600 forskellige slags).

Rygtet om det store sortiment bredte sig til rigets fjerneste afkroge, hvilket kunne registreres på det voksende antal henvendelser - og heraf kom stadigt flere fra andre tømmerhandeler. Derfor blev det nødvendigt at etablere et egentligt engros-firma, og navnet blev Københavns Listefabrik.

Ved Ingolf Sørensens død i år 2000 blev aktiviteterne overtaget af Allan Lundberg, ejer af Østerbro Tømmerhandel.

Selve tømmerdelen blev til Nørrebro-Frederiksberg Tømmerhandel, mens listefabrikkens administration og ekspeditionslager blev flyttet til Østerbro Tømmerhandel. Samtidig oprettedes et stort fjernlager i Smørum lidt uden for byen. 

Siden har listefabrikkens aktiviteter udviklet sig støt. I marts 2010 åbnede Københavns Listefabrik ny stor hovedafdeling i Søborg (i samme bygning, hvor tidligere Chr. P. Dreiager´s Listefabrik lå). 

Med listefabrikkens etablering af online-salg over Internettet har alle - høj og lav, i ind- og udland - adgang til verdens største listesortiment. På hjemmesiden kan man også downloade det nyeste katalog og se priserne, der løbende opdateres. 
 

 

Cookies

Dette website bruger cookies til statistik og til at levere den bedste brugeroplevelse til dig
Du kan altid slette cookies i din browsers indstillinger.  Læs mere

Accepter ikke cookies Accepter kun funktions cookies Accepter alle cookies