Logo

 


 

FSC & PEFC Certificering

Hele ØT-gruppen er nu Sporbarheds-certificeret.

At vide hvor det træ vi indkøber og videresælger kommer fra betyder noget for os. Bliver skovene hvor træet kommer fra forvaltet ansvarligt? Bliver der taget positive skridt for biodiversitet og habitater? Er der taget hensyn til de lokale, der hvor hugsten finder sted. Disse vigtige punkter er vi med vores certificering kommet meget nærmere på, at vide noget konkret om og dermed også have indvirkning på for presset på verdens skove er blevet større og større.   

Vi har i et godt stykke tid forberedt os på at blive en del af den kæde af virksomheder over hele kloden, der netop arbejder for og med at sikre, at det træ vi bringer videre til vores kunder opfylder en række krav til bæredygtighed, samt medvirken til at sikre skovens bestående og vækst.

Derfor er vi nu både glade og stolte over at kunne fortælle, at vi har fået vores FSC og PEFC certifikater i hus, som netop er et bevis på dette arbejde. Det er vigtigt for både vores efterkommere og for os alle sammen, at vi på alle måder passer på vores skove. De giver os og dyrene i dem føde og ly, de giver os byggematerialer, tøjfibre, papir, brændsel og ilt til den luft vi indånder for at kunne leve. Skovene er helt uundværlige. Derfor passer vi på dem.

Nu skal den kommende tid anvendes til at få fyldt certificerede varer i galger og på hylder, det sker gradvist. Er I nysgerrige på forløbet så spørg os derfor endelig, såfremt du måtte have behov for konkret viden om de enkelte varer.