Logo

Tidligere projekter og projektsalg

 

På denne side kan du få et overblik over nogle af vores tidligere projektsalg samt andre tidligere projekter, vi synes er relevante at fremhæve. Her samler vi udvalgte eksempler, som viser bredden i de opgaver, vi har været en del af.

 


 

Inspiration fra instagram

Væglister

Med flotte væglister kan man super nemt skabe et smukt udtryk i hjemmet. Væglisterne er lette og nemme at montere, - de skal bare have lim og fuge - og så en klat maling efterfølgende.  

Er du på udkig efter inspiration? Så se med på vores instagramprofil, hvor du kan følge med i flere spændende projekter.

 

 


 

Amerikansk Hvideg

 

Lister i Amerikansk HvidEg - leveret af Københavns Listefabrik – Danmarks Tekniske Universitet (DTU) København.

 


 

Badeanstalten Helgoland

Fællessauna for vinterbadeforeningen "Det Kolde Gys" i Badeanstalten Helgoland i København.

Opført af: Byggefirmaet Logik & Co. - tegnet af H+ Artitekter.

Lister leveret af Københavns listefabrik.

Stærke askelister er dampbøjet og monteret efter et grundigt vandbad. Bænkens sæder varierer og svinger med radiusser på mellem to og ni meter. 

 


 

Rundtømmer huse med Baltisk DNA

Rundtømmer Huse med Baltic DNA - Se Prøvehytten i Søborg. Specielt velegnet til Hytter/Shelters/Sommerhuse.


eller mail Kjeld Lindbjerg på : kl@o-t.dk

 


 

Bevaring af kulturarv

 

Renoverer du en af Danmarks mange fredede og bevaringsværdige bygninger kan Københavns Listefabrik næsten altid hjælpe dig med lister, stuk, gulve mv, der matcher de gamle, som kræver udskiftning. Du kan læse om bevaring af Danmarks kulturarv i bladet, som vi har linket til herunder.

 

Læs mere i bladet - klik HÈR

 

 


 

Sheltere

Sheltere

Oksbøl Savværk har 4-doblet omsætningen de seneste to år, og stigningen er drevet af en eksplosiv udvikling i salget af sheltere til især private husejere og danske kommuner

Corona-perioden har tilsyneladende sat dybe aftryk på danskernes prioriteringer i livet og skabt et udbredt ønske om mere ægte og jordnære naturoplevelser.

Oksbøl Savværk har således i de seneste to år oplevet en eksplosiv stigning i salget af sheltere, og det er ikke bare de private husejere over hele landet, men også kommunerne, der har truffet hurtige beslutninger om at investere i de "primitive" soveværelser.

Oksbøl Savværk tilbyder Danmarks vel nok største og bredeste sortiment af sheltere, og det aktuelle boom i salget har betydet, at virksomhedens samlede omsætning totalt set er 4-doblet i forhold til for to år siden.

- Vores sheltere er blevet ekstra populære, fordi det er 100 procent danske produkter. Og vi anvender udelukkende lærk og douglas fra de store midtjyske skove, da dette træ har et meget højt naturligt indhold af harpiks, fortæller direktør Mogens Kingo, Oksbøl Savværk.

- Det høje indhold af harpiks giver en naturlig beskyttelse mod skadedyr og svampe, så det ikke er nødvendigt at tilsætte gift eller at imprægnere træet for at sikre en lang holdbarhed. Det er et kæmpe plus for miljøet. Og da træet ikke er importeret fra et fjerntliggende land, reduceres energiforbruget til transporten også, så det samlede CO2-aftryk bliver mindre.

"Vi kunne aldrig finde på at 

montere et ovenlysvindue"

- En shelter fra Oksbøl Savværk er karakteristisk ved en udbredt brug af træ med bark, hvilket giver et mere rustikt og naturnært udseende. Vores holdning er, at det skal være så enkelt og naturligt som muligt, og vi kunne aldrig drømme om eksempelvis at montere et ovenlysvindue, slutter Mogens Kingo.

Oksbøl Savværk ligger tæt ved Esbjerg og leverer til private kunder, foreninger, campingpladser og kommuner i hele Danmark. Ud over sheltere tilbyder savværket også et bredt sortiment af legehuse, redskabsskure, bålhytter, højbede og andre lignende konstruktioner i træ. Oksbøl Savværk ejes af Mogens Kingo i fællesskab med Østerbro Tømmerhandel Gruppen.

Hastrupskolen i Køge Kommune har netop fået leveret denne samlede løsning med tre sheltere og et bålhus fra Oksbøl Savværk.

En shelter fra Oksbøl Savværk er karakteristisk ved en udbredt brug af træ og bark.

 

Kontaktinformation

Mogens Kingo

Oksbøl Savværk

Borrevej 31

6840 Oksbøl

75 151313

61618080

mogens@savvaerk.dk